Tekst og foto: Annette Brøchner Lindgaard
Fredag d. 2. juni 2023
I skyggen af en hastigt parkeret entreprenørmaskine graver arkæologer fra Sydvestjyske Museer – igen kan man sige – med lynets hast. De startede for alvor i går og har lovet entreprenøren og bygherre Din Forsyning at være færdige seneste onsdag morgen. Det giver i alt 2,5 dage til at udgrave et pænt stykke af Sankt Laurentii Gade. En gade der ikke har været gravet i siden man, uden at interessere sig for arkæologien i undergrunden, etablerede den gamle kloak tilbage i 1930’erne.
Arkæolog og Museumsinspektør Maria Knudsen fortæller:
”På forhånd regnede vi faktisk med, at der kom meget i det her gadeforløb. Men da vi i starten af maj startede projektet, så kom vi ind i nogle meget, meget våde sandlag og vi kom ikke i undergrunden nogen steder og det fortsatte bare langt op ad gaden og vi tænkte: hvad er det vi står i?
Lige nu tænker vi at det måske er en meget stor nedgravning. Formodentligt en ukendt voldgrav eller noget andet, der har noget at gøre med det tidligste Riberhus – altså den borg, der var der før renæssanceborgen.
Og så noget længere henne, kom vi endelig ud af denne kæmpe sandfyldte nedgravning og op til rigtig høj undergrund. Dér begyndte stolpehullerne fra byen at komme. Hidtil har vi jo gravet det som en normal tracéudgravning, hvor vi bare følger den smalle kloakrende midt i gaden og hvor vi så registrer, hvad der kommer i profilerne i siderne.
Men så begyndte der at komme så meget, at man faktisk ødelagde mere end man forstod. Derfor har vi skiftet taktik nu, og har taget resten af trækket af ned i fladen, som man som regel gør ude på landet.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det er muligvis en ret gammel bebyggelse, altså 1100-tallet, dvs. tidlig middelalder. Vi finder masser af ting. Al den jord, som vi har gravet af, indeholder jo genstande – dyreknogler og affald fra de mennesker, der har boet i de huse og det er det jord, vi har fyldt i sække og som vi skal vandsolde for at finde genstande – muligvis tusindvis af genstande.
Primært er det jo keramikskår – madlavningspotter og bordtøj, kander osv. Det kan også være metalgenstande som f.eks. smykker. I Sviegade fandt vi f.eks. et fint pilgrimsmærke. I middelalderen lavede hver by sit eget pilgrimsmærke. Muslingeskallen er kendt fra Santiago de Compostella og senere fik alle valfartsstederne deres egne motiver. Derfor kan man se, at der her i Ribe er har været en pilgrim som har været i Sankt Guillaume Klostret i Frankrig.” Men den slags genstande finder vi først, når entreprenørarbejdet er afsluttet og jorden bliver vandsoldet.”
(Artiklen fortsætter under billedet)
Der er forståelse hos både bygherre og entreprenør for at udgravningen forsinker arbejdet en smule. Det kommer heller ikke som en overraskelse, for museet har forberedt dem på det, inden projektet gik i gang. Set i et historisk perspektiv er det ikke en lang forsinkelse. Alligevel gør arkæologerne alt, hvad de kan for at blive færdige, for som Maria Knudsen siger:
”Vi skal jo helst være til så lidt gene som muligt, men når vi så kommer ind de her steder, hvor der sker rigtig meget, og på et sted, hvor vi ikke ved særlig meget i forvejen, så er vi nødt til at have nogle dage her. Og når vi har undersøgt det hele, bliver vi klogere på, præcis hvilken periode, der er tale om”.