Tekst og foto: Renè Jørgensen
21. november 2019.

Uddeling af Ribe Teknisk Forenings Legat mangler ansøgere.

Er man uddannet håndværker og er man i gang med en videreuddannelse, eller søger man faglige kurser, kan man søge om studiehjælp hertil i Ribe Tekniske Forenings Legat.

Alle der har en håndværksmæssig uddannelse og vil læse videre til et beslægtet håndværk, kan søge. Man skal enten bo i Ribe eller komme fra Ribe, fortæller den mangeårige formand Jørgen Skov der er valgt af medlemmerne i Håndværker og Industriforeningen.

Ansøgningsskemaet kan bestilles hos formanden på e-mail jskribe@mail.dk og ansøgningsfristen er den 30. november 2019.

Fakta

Legatet er skabt ved salget af den gamle Tekniske Skole på Kurveholmen, som blev solgt i 60`erne. Et årligt aktieafkast fordeles i december måned hver år, med ansøgningsfrist i november. Fra Håndværker og Industriforeningen er det ud over formand Jørgen Skov, Gas – og Vandmester, malermester Hans Carl Dahlgren og Benny Nielsen fra BERIMA. Fra Esbjerg Byråd er der udpeget to medlemmer, det er Nini Oken (A) og Anders Rohr Jørgensen (V)