Tekst og foto: Hans Jørgensen
Der er i disse dage hektisk aktivitet på og omkring Låningsvejen mellem Vester Vedsted og Mandø, og af og til er Låningsvejen spærret for kørsel.
Årsagen er, at et tysk filmhold er i fuld gang med optagelserne af en spillefilm ”Die Deutschstunde” baseret på en roman af forfatteren Siegfried Lenz.
Filmen handler i korthed om en kunstner, der under nazi-tiden malede nogle billeder, som regimet var alt andet end begejstret for. Disse billeder forsøgte en ung mand at redde fra regimet, men da han samtidig var søn af en højtstående politiofficer, gav det selvsagt problemer.
Filmholdet, der kommer dels fra Hamborg og dels fra Kiel, har opslået hovedkvarter hos Mandø Kro og Traktorbussers hjemsted i Vester Vedsted, og her er der livlig aktivitet med skuespillere, teknikere og køretøjer.
Og på selve Låningsvejen foregår optagelserne indtil fredag, hvor man regner med, at de sidste ”skud er i kassen”
Og medens kameraerne rullede, var der nogle turister, fik en ”ekstra en på opleveren”, da de med traktorbusserne tog turen over Vadehavet på Låningsvejen i en pause mellem optagelserne.
I morgen, torsdag d. 10. maj, kan vi løfte sløret for mere om filmen.