Project Description

Tekst & Foto: Johnny Tauman
2. august 2022

Da REHH var på kulturrundvisning i Ribes gamle bydel, fik RYK IND RIBE mulighed for at komme lidt tættere på nogle af de nye spillere, hvoraf tre kommer fra Island.
Den Islandsk landsholdsmålmand (med blå kasket), der bl.a. tog straffekast fra Mikkel Hansen ved VM i januar – Ägust Eli Björgvinsson havde sin kone Hrafnhildur med til Ribe samt – tvillingerne Gudmunda og Kolfinna født i november 2021.
Den anden islandske landsholdsspiller – Elvar Ásgeirsson- er kommet fra den franske liga: Han er tiltænkt opgaver som venstre back. Elvars kone Asta og deres søn Brynjar 2,5 år (blå trøje) hyggede sig i haven nær Dagmarsåen.

Fra 2. Bundesliga

Den tredje islændinge er Arnàr Birkir Hálfdansson. Han har sidst spillet i 2. Bundesliga.

Tanken er, at han skal supplere Mathias Jørgensen på højre fløj og også på højre back som supplement til Marcus Dahlin, så længe Emil Grønbech er langtidsskadet.

Høj målmand skal skabe succes

Mens de fleste var nået frem til rundturen, dukkede Elvar og Asta op – sammen med den 202 cm. høje målmand (th) Ronnie Nikolajsen, som REHH har hentet i TTH Holstebro. Ronnie har for flere år siden haft et nært samarbejde med cheftræner Anders Thomsen i Lemvig-Thyborøn Håndbold.

Elvar og Asta kommer her med målmand Ronnie Nikolajsen (th).

Mens Lars Lundgaard fortalte om byens historie, stod de fleste og beundrede det halstørklæde, som flere af spillerne havde anvendt i forbindelse fotograferingen i DOKKEN tidligere på dagen. – Da jeg brokkede mig over ,at det var koldt udenfor til rundvisningen – fik jeg halstørklædet smidt i favnen, forklarer Lars, der er noget kuldskær. Rundturen foregik som anført  i blæst og køligt og halstørklædet fik en fremragende debut.

 

 

Annonce