Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, fredag den 23. juli

Turisterne er i stigende grad vendt tilbage til Ribe. De sidste mange dage har der i sommervejret også været liv i byen, og flere udbydere indenfor turisterhvervet melder om travle dage.

Men, der er et men.

De udenlandske turister og specielt de hollandske turister er savnede, og meget tyder på, at smitte trykket i bl.a. Holland og en række andre Europæiske lande, som sender turister til Danmark, er stigende.

Direktøren for Ribe Byferie Resort, Heidi Maimburg, fortæller således, at man i byferien har stor travlhed i øjeblikket.

– I denne uge og i næste uge har vi alt udsolgt, men så begynder det desværre også at stilne lidt af. Vi oplever igen, at vi får nogle aflysninger fra udenlandske turister på grund af coronaen, og vi håber, at rigtig mange danskere vil besøge os, siger Heidi Maimburg, der også fortæller, at omsætningsmæssigt er Ribe Byferie Resortlangt efter det normale på denne årstid.