Tekst & Foto Johnny Tauman
6. juni 2019

Selve slotsbanken holdes på bedste vis af Esbjerg Kommune, men når der drejer sig slotsgraven, og gravene mellem Kongensgade og kolonihaverne og forbindelsen til Stampemølleåen, så halter det. Både borgere, turister og fiskere undrer sig. Hvad er meningen med at lade stå til?

Sydsiden fotograferet i retning mod Ringvejen

Vestsiden med overgangen til banken

Slotsgraven har en dybde på 100 til 120 cm med en mudret bund – og der er faktisk efter forholdende en ganske rigt fiskeliv med gedder, skaller, aborrer, ål mm. ”Men vi kunne godt tænke os, at vandspejlet holdes mere frit, så vegetationen ikke lukker afsnit af,” fortæller en habil fisker til RYK IND RIBE, – og lukker endog op for at hjælpe til med renoveringen.

Forbindelses graven mellem Kongensgade og kolonihaverne

Forbindelsesstykket til Stampemølleåen

Har fremsendt forespørgsel

Vi har derfor sendt følgende henvendelse til bestyrelsen for Riberhus Slotsbanke – og håber på at modtage nogle svar, som vi kan viderebringe til læserne:

RYK IND RIBE har et par opklarende spørgsmål vedr. Slotsgraven – vandforbindelsen langs Kongensgade og haverne og forbindelsen til Stampemølleåen. Hvordan ser planen for oprensning ud? Hvem udfører opgaven? Hvornår? Der ligger en båd oppe på skråningen på det sidste stykke (her har den ligget siden oversvømmelsen i foråret).
Flere fiskere ønsker bedre vilkår for fiskene i det mudrede vand i Slotsgraven, hvor siv og bundplanter indtager større og større områder. Og fiskerne vil gerne være aktive i processen.
Håber, at du kan hjælpe os kvalificeret på vej til en oplysende artikel.

Vil du vide mere – så prøv linket: www.riberhusslotsbanke.dk