Tekst Hasse Jørgensen, foto Poul Anker, onsdag den 20. febr.

Det er småt med plads i den vide verden!

Så småt, at der ikke var plads via døre og trappeopgang, da nogle store jernbjælker skulle op på 1. sal i Quedens Gård. Så en stor lastbil med kran måtte tages i brug for at bugsere jerndragerne ind gennem et vindue.

Jerndragerne er et led i den store renovering og ombygning af bygningskomplekset til to nye museer for henholdsvis hekse og Jacob A. Riis.

Jernbjælkerne skal mere specifikt bruges til at forstærke gulvet i stuerne over Cafe Quedens, så de mange gæster, der forventes i de nye lokaler, ikke risikere at dumpe gennem etageadskillelsen ned i cafeen. Den genåbner efter planerne den 1. marts efter at have været lukket i to måneder på grund af ombygningen.

 Lise Frederiksen venter spændt på at kunne genåbne Cafe Quedens.