Tekst Hasse Jørgensen, foto René Jørgensen, søndag den 29. maj 2023

Komiteen bag Tulipanfesten kan sammen med det øvrige Ribe og mange tusinde gæster se tilbage på en særdeles vel gennemført og succesfyldt Tulipanfest.

Mandag sluttede festen som traditionen tilsiger med et flot optog og med tusinder af mennesker i Ribes gader.

Vejret har været med festlighederne hele pinsen, og formanden for Tulipankomiteen, Preben Fog Svendsen, glæder sig over, at Tulipanfesten er forløbet roligt uden de store optræk til ballade.

Hvordan det økonomiske resultat bliver, er det for tidligt at sige noget om. Der vil gå nogle dage, inden det hele er gjort op.

Sidste år var et rekordår m.h.t. det økonomiske resultat, der landede på et overskud på omkring en million kroner.

Bliver det lige så godt i år?

– Det gør det ikke, men vi er godt tilfredse i komiteen, siger Preben Fog Svendsen, der peger på, at sidste år var første år efter koronakrisen, hvor alle skulle ud at feste.

– Så vi kan ikke sammenligne med det år, fastslår Preben Fog Svendsen, der også fortæller, at der næste år igen bliver Tulipanfest og at den også i 2024 falder i pinsen. Det bliver så 72. gang.

Optoget

havde pyntet vogne, havde i den grad ladet fantasien få frit løb. Tilskuerne kom til London, Paris og Oslo, og de fleste af de kendte seværdigheder fra storbyerne var med.

Optoget blev garneret med klingende musik fra tre garder, nemlig Sønderborg Garden, Vejen Garden og Varde Garden.

Vinder af optoget blev – næsten traditionelt – Høm-Seem med Tower Bridge, Big ben og Sherlock Holmes.

Nummer to blev badmintonklubben med Molin rouge fra Paris.

Nummer tre blev Kom og Dans med skihopbakken fra Oslo og Oslo-færgen.

På 4. pladsen kom Ribe HK med Big Ben og London eye.

 

 

Vinderen fra Høm Seem med Sherlock Holmes i spidsen