Tekst & Foto: Johnny Tauman
18. juli 2024
Vi vil have hurtigere mobiltelefoner, så vi overalt kan streame film og spil med de bedste opløsninger og højeste kvaliteter. Det betyder, at netværket skal kunne følge med udviklingen af eksempelvis mobiltelefoner og have teknologier, der matcher både 2 G, 3 G og 5 G.
Flere har fremsendt fotos, der viser den nye TT-mast, der er opstillet syd for STARK ved rute 11. De har samstemmende spurgt, om det kan være rigtigt, at der opstilles så høj en tremmemast – den ødelægger faktisk Ribes ”skyline”.
Der er smag og behag – men umiddelbart forstyrrer gittermaster mindre end de massive rørmaster, som findes specielt i villaområder.
4.000 antennepositioner
TT-Netværket disponerer på landsplan over en lang række antennepositioner – herunder også gitter- og rørmaster egnet for fællesudnyttelse / flere brugere. Der er tale om et fællesejet infrastrukturselskab, der har eksisteret siden april 2023 – og i dag driver Danmarks største mobilnetværk med over 4.000 antennepositioner.
Masteloven foreskriver, at disse master i muligt omfang fællesudnyttes, således udnyttelse af eksisterende strukturer optimeres mest muligt og der ikke etableres flere master end nødvendigt. TT-Netværket har besluttet i forlængelse af mastelovens intentioner, men også som en service, at stille en samlet oversigt over TT-Netværkets master, som kan fællesudnyttes, til rådighed for de som måtte have interesse.
Hvor er der antenner i Ribe? Kik op og du vil fx se mange antenner på Ribe Fjernvarmes skorsten i Sct. Nicolaj Gade, et mindre antal på Vandtårnet på Tangevej –
samt et større antal på beboelsesejendommen “vandtårnet” på Willemoesvej.