Tekst Hasse Jørgensen, fotos privat, søndag den 20. august 2023
Selv om det synes at være i god tid, har Socialdemokratiet i Ribe inviteret til debatmøde om det forestående EU-valg, der holdes i juni næste år. Og det møde kan meget vel blive det eneste debatmøde om emnet i Ribe.
Mødet holdes på tirsdag den 22. august fra klokken 18.30 til 20.30. Mødestedet e Ribe fritidscenter.
Deltagere i mødet bliver EU-parlamentariker Christel Schaldemose, Socialdemokratiet, kandidat til EU-parlamentet og folketingsmedlem Henrik Dahl, Liberal Alliance og EU-parlamentariker Asger Christensen, Venstre.
Det er Socialdemokratiet i Ribe med formand Nini Oken, der står bag arrangementet.