Tekst: Torben Ravnborg Nissen Foto: René Jørgensen, torsdag den 5. februar 2026

Ryk Ind Ribe har aftalt et møde med REHHs målmand Andreas Haagens bedsteforældre, Anna og Henning Andreasen, der følger barnebarnet i tykt og tyndt, og sammen skal vi følge aftenens kamp mod Nordsjælland Håndbold.

– Vi er altid på plads, når Andreas spiller, og det er vi selvfølgelig også her i Ribe Fritidscenter, fortæller Anna Andreasen. Det var vi også med Andreas’ far, lige fra han begyndte at spille.

Søren Haagen

Andreas’ far, Søren Haagen, har haft en usædvanlig lang håndboldkarriere. Som målmand nåede han både det danske landshold og internationale topklubber, og gennem årene har han været kendt som en rolig og pålidelig sidste skanse. Men det er ikke medaljer og landskampe, der i dag står som noget helt specielt. Sent i karrieren oplevede han noget, de færreste elitespillere får lov til: at spille ligakamp sammen med sin egen søn, Andreas. Far i målet – søn på holdkortet. Et øjeblik, der ikke bare var historisk, men også dybt menneskeligt.

– Vi boede i Tjæreborg – hvilket vi stadig gør – da Søren var lille, og han var begyndt at interessere sig for håndbold. Men desværre kunne man ikke stille fuldt hold i Tjæreborg, så det måtte jo blive Esbjerg. Heldigvis er jeg glad for at køre, siger Anna med et stort smil.

Karrieren i Esbjerg udviklede sig, og som 17-årig gik turen til GOG, hvor han udviklede sig, kom på landsholdet og senere videre til Flensburg. Men karrieren fik en brat ende.

– Det var en rigtig grim tid. Søren havde, viste det sig, en latent bindevævssygdom, der kom i udbrud i karrierens højdepunkt, og han forsøgte alt – både de traditionelle og de alternative metoder for at blive rask igen, fortæller Anna.
– Der var meget mistro omkring det, men det var Ole Kåre Føli (kendt norsk alternativ behandler, bl.a. af mange kendte sportsfolk), der fik sat skik på situationen, fortsætter hun.
– Da han så Søren første gang, spurgte han: Hvilken stor sorg bærer du på? (Sørens biologiske far døde, da Søren var 14 år). Det skabte et bånd og en tillid.
– Hans hjælp blev uvurderlig, men da sygdommen gik i sig selv igen, hvilket sker i nogle tilfælde, blev Søren mødt med mistro mange steder, siger Anna. Det var hårdt.

Anna og Henning fortæller, at de har fulgt Søren overalt i Danmark og Tyskland, men den længste tur, de var på, var til håndbold-VM i Egypten i 1999, hvor Søren personligt havde succes, mens holdet som sådan skuffede.

Andreas Haagen

Andreas Haagen er 24 år og målmand. Han har allerede opbygget en bred kluberfaring.
Han er på kontrakt i Ribe-Esbjerg HH og har tidligere spillet i flere danske klubber og den franske klub Nancy – en karriere, der har bevæget sig både nationalt og internationalt.

– I dag er det Andreas, vi følger, siger Anna og lyser op i et smil. – Han blev født under Sørens sygeperiode, mens Hanne (Pytlick) og Søren boede i Kollund, og han spillede i Flensburg, siger Anna Andreasen.

Faderens karriere førte ham senere tilbage til GOG, og familien bosatte sig på Thurø. Her begyndte Andreas at spille håndbold, inden turen også gik til GOG. Herfra via danske klubber, før han som nævnt tog en tur til Nancy i Frankrig.

– Jamen, drengen var jo kun 20 år, fortæller Anna, så Henning og jeg besluttede os for at køre ham til Frankrig, og vi har da også været der flere gange siden. – Men ellers har vi jo nok været i de fleste haller i Danmark for at se ham. – Og i Dokken og Fritidscenteret er vi stort set hver gang, fortæller Anna Andreasen.

Kampen

Aftenens kamp i Ribe bliver for REHH, barnebarnet og parret fra Tjæreborg en kedelig affære. De følger derfor lidt afdæmpet med, men klapper trods alt, når der er god grund til det. Mens boldene suser om ørerne på barnebarnet, fortæller Anna, at hun ikke er bekymret for ham eller nervøs under kampene – trods den udsatte post.

– Han er jo trænet til det, og vi har aldrig haft nogle deciderede håndboldskader med hverken Søren eller Andreas, fortæller Anna.
– Men vi ønsker selvfølgelig altid det bedste for ham, og at det går ham og holdet godt. Men det er jo bare håndbold, siger hun eftertænksomt.

Kampen slutter med et ti måls nederlag, og bagefter udbryder Henning Andreasen: – Det er jo en ren nedsmeltning. Anna supplerer:
– Det er ærgerligt og deprimerende.

Efter kampen kommer Andreas over og hilser på bedsteforældrene, men det bliver et kort besøg, da han skal sammen med holdet i omklædningsrummet og efterbearbejde nederlaget. Anna, Henning og undertegnede takker pænt af med et smil – vi ses i hallen, her eller der.

Faktaboks

  • Søren Haagen Andreasen (f. 26. marts 1974, Esbjerg), målmand
  • 79 A-landskampe for Danmark, Årets mandlige håndboldspiller 1996
  • Klubber: GOG, SG Flensburg-Handewitt, THW Kiel, Mors-Thy, Ribe-Esbjerg, KIF Kolding/København, HØJ
  • Særligt: Spillede ligakamp sammen med sin egen søn

Faktaboks

  • Andreas Haagen Pytlick, 24 år, målmand
  • Højde/vægt: 190 cm / 89 kg
  • Klub: Ribe-Esbjerg HH
  • Tidligere klubber: GOG, Skanderborg Håndbold, TM Tønder, Ajax København, TMS Ringsted, Nancy
  • Særligt: Spillede ligakamp sammen med sin far