Tekst & Foto: Johnny Tauman
14. august 2022

Ribe-Esbjerg har spillet sig til finalen i træningsturneringen Skjærgårdslekene i Nøtterøy i Norge.
Holdet skal møde TTH Holstebro, som det besejrede i en af de tre første kampe med (31-25) med Sune Iversen i bedste stil: 8 mål.
I den anden kamp vandt holdet over svenske Redbergslids IK med (36-34). I denne kamp var Morten Jørgensen ligeledes med 8 mål. Den tredje sejr gik ud over Sandnes HK. Her var det Mathias Jørgensen, som tog topscorertitlen med – ja, du læser rigtigt – 8 mål.