Tekst og foto Hasse Jørgensen, søndag den 2. december

Ingen personer kom noget til, men tre biler blev mere eller mindre ødelagt, og en stor, fuldvoksen kronhjort mistede livet søndag aften på Toftlundvej umiddelbart nord for Spandet.

En bilist kom kørende mod nord, da krondyret løb ud foran hans bil og ramte bilen, så hele den ene siden blev krøllet. En bilist, der kom i samme retning snittede dyret, der faldt om på vejen, og en tredje bilist, der kom fra nord på vej sydpå kørte hen over krondyret, der var dræbt på stedet. Sidstnævnte bil fik fronten og undervognen ødelagt.

Brandvæsnerne fra Arnum og Ribe blev tilkaldt for at gøre vejen ren for glassplinter og vragdele fra de tre biler.

De to biler var så beskadiget, at de måtte transporteres væk af autohjælp, mens den tredje bil kunne kørte fra stedet ved egen hjælp.