Tekst & Foto: Johnny Tauman
5. juni 2023

– Vi malker ind i dag, lød det det glade budskab fra landmand Søren Madsen, Hillerupvej 50, da RYK IND RIBE traf ham onsdag under de sidste forberedelser med at få den nye stald med plads til at malke 440 køer gjort færdig.

Tirsdag middag var der travlhed med at få koblet de sidste rør og elektronikken færdiggjort. Gårdspladsen var fyldt med servicevogne fra Glotrian -. Stald & Management Teknik, Vilslev Smede og VVS samt elektrikere.

I den nordlige del af den nye staldbygning var der en række nysgerrige kvier.
-Kvierne er kommet over i den nye stald for at tage ”lugten af nyt” væk, så der ikke er for mange nye oplevelser og indtryk for køerne, forklarer Søren Madsen RYK IND RIBEs skribent.

RYK IND RIBE fik mulighed for på egen hånd at tage ovenstående billeder, som viser hvor enorm stalden er – og adgangen til malkningen. Der er også sørget for “wellness” udstyr, ligesom der er opført en ny mælketank.
Ved næste besøg vil vi tage Søren med på en rundvisning med uddybende kommentarer.