St. Bededag er også konfirmationens dag i både domkirken og Sct. Catharinæ Kirke. Det gav travlhed i byens gader. Det var ikke kun konfirmanderne, i deres fine tøj, og for nogen, en oplevelse af at blive hentet i en åben vogn. En folkevogn med tagbagage med ski og kuffert på monteret, tror jeg nu ikke var til en afhentning af en konfirmand, nok heller ikke en der var på vej på skiferie, det var nok mere en ”luftning af vognen” i det fine vejr. Turister i gågaden med en is i hånden, sågar en tre – fire biler der ikke kender reglerne, flere cykler og knallerter, joh der var travlhed i byen. I anlægget ved den gamle biograf blev Sine fotograferet på den store dag, og Erling Christiansen var fotografen. Tillykke til Sine og alle de andre konfirmander som kunne nyde solskinnet på denne herlige forårsdag.










































































