Tekst og foto: Renè Jørgensen
6. juni 2021.
Trainee-forløbet er en succes
Ole Olesen, Erhvervsplaymaker Esbjerg Kommune og Søren Bo Christensen, Virksomhedskonsulent på Rybners tekniske skole i Esbjerg, har succes med trainee-forløbet i virksomhederne for unge mellem 15 og 17 år. Man skal have gennemført mindst 9 års skolegang eller gå i 9. eller 10. klasse for at deltage.
Mikkel Lysbjerg 17 år har fået en læreplads som klejnsmed hos Rilesa i Ribe. Mikkel nåede ikke at komme i traineepraktikken. Han fik tilbudt lærepladsen efter blot en uges erhvervspraktik. Mads Heide Andersen fra Rilesa fortalte mig, at han skulle bruge en smedelærling, hvorefter jeg henvendte mig til Studie 10 i Bramming, fortæller erhvervsplaymaker Ole Olesen. Mikkel sprang til og henvendte sig til selv til Rilesa.
– Mikkel kom selv forbi og spurgte efter job. Det er en god måde at ansætte folk på, fortæller Service Maneger Mads Heide Andersen under dagens rundvisning på fabrikken med Mikkel.
Virksomheden har tre afdelinger. Der er 28 medarbejdere, hvoraf der er 6 lærlinge, med to i hver afdeling. Et imponerende antal lærlinge ud af 28 ansatte. Man kan vælge mellem de 3 afdelinger, en med smede, industriteknikere og automatikteknikere.
Samarbejdet mellem de to konsulenter består i at skabe det perfekte match mellem den unge og virksomheden. Dette foregår som regel ved, at Ole Olesen finder eleven og Søren Bo Christensen kender virksomhederne, der gør brug af lærlinge inden for de nævnte brancher. Kunsten består herefter i at bringe parterne sammen, og det sker oftest gennem den almindelige erhvervspraktik, som også fremadrettet får et løft.
Målet er den unge får en uddannelses aftale
– De unge prøve kræfter med erhvervslivet, typisk i et forløb på 3 til 6 måneder og man får løn under ansættelsen, fortæller Erhvervsplaymaker Ole Olesen. Han siger videre, at målet er, at den unge får en uddannelsesaftale efter en praktikperiode i en virksomhed. Indtil videre er der siden 1. september 2020 etableret 32 aftaler mellem unge og virksomheder, hvor langt størsteparten har underskrevet uddannelsesaftaler.
Der er lærepladser og jobmuligheder i industrien og byggebranchen. Et trainee- forløb vil kunne afprøve mulighederne for at sikre sig en fremtid inden for disse erhvervsuddannelser.
Der er trainee-forløb inden for vvs, elektriker, tømrer, personvognsmekaniker, smed og industritekniker og flere er på vej. Senest er brolægger og anlægsstruktør kommet med i ordningen.
Et netværk af virksomheder har givet tilsagn om at tilbyde unge, der har afsluttet folkeskolen, muligheden for at prøve arbejdet i en virksomhed inden, man starter på en erhvervsuddannelse.
Politisk ønske, at flere unge søger ind på erhvervsuddannelserne
Fra politisk side har man ønsket, at flere unge skulle søge ind på erhvervsskolerne for senere at sikre kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne. Der er til stadighed behov for kvalificeret arbejdskraft, og med dette tilbud, får unge muligheden for at afprøve interesser og evner i samarbejdet med en virksomhed, inden de vælger en erhvervsuddannelse.
Arbejdstilsynet godkender forløbene
Arbejdstilsynet har godkendt, hvilke jobsituationer og arbejdsfunktioner unge mellem 15 og 17 år på traniee-ordningen må arbejde med. Esbjerg Kommune har indgået et samarbejde med Rybners Tekniske Skole om at spotte så mange unge som muligt, der kan være i målgruppen for denne ordning.
Fra venstre Erhvervsplaymaker Ole Olesen, Service Maneger Mads Heide Andersen, Virksomhedskonsulent Søren Bo Christensen og den nye lærling Mikkel og sin far Frank Lysbjerg under dagens rundvisning på fabrikken
Under rundvisningen får Mikkel Lysbjerg en snak med Allan Laugesen i smedeafdelingen, hvor lærepladsen er.
- Mads Heide Andersen viser et produkt frem frem, som virksomheden fabrikere.
- Foto fra arbejdet på smedeværkstedet.