Tekst og foto: Renè Jørgensen (arkivfoto)
14. april 2022.
En borger der bor på Seminarievej, og har fulgt debatten om parkeringen ved de gule blokke fra numrene 52 – 62, spurgte, hvad der egentligt var komme ud af det.
RYK IND RIBE undersøgte parkeringsforholdene i juni 2021. Dengang skrev vi:
Ribe Boligforening ser med alvor på trafiksikkerheden.
Der er ikke megen tvivl at spore hos formand og næstformand Jens Hunderup og Nina Christensen, Ribe Boligforening, når snakken falder på de farlige trafiksituationer på Seminarievej mellem nummer 52 og 62.
– Vi har tidligere arbejdet med at sikre parkeringsmulighederne, dog uden held, lyder det fra formanden, som godt kender problematikken. RYK IND RIBE henvender sig til Ribe Boligforening på baggrund af, at en strækning ud for de gule blokke skaber en del usikkerhed, særligt blandt cyklisterne. Blokkene er bygget i perioden fra 1956, og den gang var der ikke alle lejere, der havde bil. Det må man sige har ændret sig meget.
Mødet med politikeren i juli 2021.
Sagen er, at de parkerede biler besværliggør oversigtsforholdene og giver usikkerhed ikke mindst for cyklister.
Byrådsmedlem Henning Ravn (V), der har sæde i teknik & byggeudvalget, besøgte mandag formiddag Seminarievejs gule blokke for at se på problemet med parkeringen.
– Fjerner man bilerne fra vejen, øger man sikkert hastigheden, mener den erfarne politiker, der også har en fortid i politiet. Derimod kunne han se en eventuel løsning i en op stribning eller afmærkning af parkeringsbåsene på venstre side af Seminarievej set inde fra byen. Denne løsning vil han drøfte med forvaltning.
En afmærkning vil give bilisterne det signal, at det afmærkede areal ikke en del af vejbanen, og at man skal holde tilbage for de modkørende.
Men hvad er der sket:
Til det måtte jeg sige, at der ikke var sket det store. Henning Ravn (V), daværende medlem af teknikudvalget, fik forvaltningen til at lave en markering med hvide streger, så parkeringsarealet blev adskilt fra vejen på den modsatte side af blokkene.
Daværende formand for Ribe Boligforening, Jens Hunderup, fik opstreget foreningens to parkeringspladser.
Borgeren mente, der ikke var sket meget, at vejen stadig er en farlig skolevej. Det kan borgeren have ganske ret i. Fra politisk side har man gjort hvad der var muligt, og det virker. Men hvad der ikke virker er, at flere beboer parkerer, som de altid har gjort. Boligforeningen har med garager og parkeringsarealer nok til alle beboere.
Men om boligforeningen har skrevet til beboerne i de gule blokke om formålet med de op stregede båse og parkeringsoptegningen på modsat side af blokkene, er næppe sket. Det kunne være en begyndelse. Man kan jo ikke forlange, at beboerne ikke må parkere langs fortovet, men henstille kan man.
Problemet er også kendt på Bordingsvej, hvor de ofte har svært ved at dreje fra på grund af parkerede biler. Direkte farlig er det også at køre ud fra boligforeningens parkeringspladser, da oversigtsforholdene er dårlige på grund af den tætte parkering.
En cykelsti bliver aldrig etableret på strækningen, men hvis beboerne ikke vil bakke om sikkerheden, så kan der ikke gøres meget ved det, for der parkeres ikke ulovligt, på nær, hvor oversigten er meget dårlig.
Måske boligforeningen skulle gøre opgaven færdig. Beboeren på Seminarievej har ganske ret. Intet er forbedret ud over opstrengning på modsatte side, som da også bruges af enkelte beboere. Men sikkerheden? Den er ikke ændret.
Så` er det sagt.
Links til de to tidligere artikler:
Den første HER:
Den anden HER:









































































