Tekst Hasse Jørgensen, fotos René Jørgensen, fredag den 19. april 2024

De gamle traditioner blev næsten 100 procent holdt i hævd, da årets store gallafest på Ribe Katedralskole fredag blev holdt i Ribe Fritidscenter.

Traditionerne byder, at eleverne kommer i deres flotteste dress, og at de “standsmæssigt” bliver transporteret til festen. Og det standsmæssige kan fortolkes frit, for transportmidlerne ved aftenenes fest var både motorcykel med sidevogn, limousiner, veteranbiler og andre mere eller mindre spektakulære transportmidler.

Vel ankommet til Ribe Fritidscenter  blev der danset lancier i hal 1, hvor de mange pårørende fyldte siddepladserne, og derefter blev der festet i hal 2 – dog uden pårørende.

Godt 700 elever deltog i festlighederne, og der, hvor det kneb med traditionerne, var netop lokaliteten. Indtil for få år siden blev festen holdt i katedralskolens egen hal på Damvej, men efter skolen har fået både HF og handelselever, er skolen egne faciliteter blevet for små, og festen er derfor henlagt til fritidscenteret. Men det gør ingen skår i festglæden.

Se de smukke billeder under teksten.