Tekst og Foto: René Jørgensen Copyright
23. juni 2018
På Seminarievej foran Ansgarskolen (Valdemarskolen) blev det besluttet at fodgængerfeltet yderligere skulle sikres med etablering af et såkaldt Torontoanlæg – et blinkende gult trafiklys, der gør opmærksom på krydsende fodgængere.
Det står at læse i dagsorden og referat fra mødet i kommunens teknik og byggeudvalg fredag den 15. juni 2018
At projektet ikke tidligere er gennemført, har længe undret RYK IND, da man ikke har haft andet end løse Torontolys der skulle sættes op hver dag.
Ved Vittenbergskolen blev det gamle Torontoanlæg imidlertid erstattet med et nyt LED lys.
Man kan spørge sig selv: Hvorfor satte man ikke det nye lys op ved Valdemarskolen og lod det gamle Torontolys ved Vittenbergskolen være, indtil økonomien var i orden til et nyt LED lys?
Måske skulle det nye LED Toronto lys i virkeligheden være sat op på Seminarievej ved Valdemarskolen, – er der mon tale om en regulær fejl?
Ved Vittenbergskolen er der voldsom trafik om morgenen, og her skal der naturligvis også være økonomi til en løsning, som tilgodeser de elever, der kommer med busser – og de elever, som er gående og cyklende til skole.
Det samlede beløb er kr. 130.000,00 på Seminarievej (Valdemarskolen) og kr. 500.000,00 ved Haulundvej (Vittenbergskolen)
Pengene til projekterne er fra trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger i 2019, men forventes frigivet ved budgetvedtagelsen i oktober.