Tekst: Peter Lindgaard
Foto: Rene Jørgensen
Fredag d. 28. juli 2023

Årets jazzfestival tyvstartede torsdag aften med to flotte og bemærkelsesværdige koncerter.
Begge arrangementer havde selvfølgelig jazzen og masser af dejlige improvisationer som
omdrejningspunkt. Oveni fik de mange publikummer også adskillige smagsprøver på, hvordan det åndelige univers intuitivt giver mening, når det bliver håndteret af
en gruppe dygtige jazzmusikere.

Koncerten på Hotel Ribe formede sig som et hyggeligt topmøde med to af dansk jazzmusiks største sværvægtere. To virtuoser – to såkaldte tangentspillere – nemlig hammond- og jazzorganisten Kjeld Lauritsen og pianisten Henrik Gunde. Begge er pladeaktuelle med nye skønne albums, som de har færdiggjort i selskab med en række af dansk jazzmusiks allerbedste musikere.

Tidligere på året modtog Kjeld Lauritsen prisen som Årets Jazzmusiker 2022, og Henrik Gunde har gennem adskillige år været fast mand bag tangenterne i DRs Big Band. I foråret indspillede Gunde og Lauritsen albummet “Oblivion”. Pladen blev optaget i Brorsons Kirke i København. Og ved releasekoncerten i april optrådte de to musikere første gang foran et publikum.  Torsdagens møde på Hotel Ribe var derfor kun det andet – men forhåbentligt ikke sidste.

Idéen med samarbejdet har været at skabe en slags ”Jazzfullness” – sætte klangen fra
hammondorgel og piano sammen for at skabe en hyggelig, en mindful og måske endda meditativ stemning. Jo, jo – åndelige vibes i jazzen kan bestemt også noget – især når de nydes i selskab med et fyldt og veloplagt publikum på Hotel Ribe. Publikum fik hygge for alle pengene.

Koncerten foregik i en afslappet og tilbagelænet atmosfære. Med sig havde Lauritsen og Gunde en rytmegruppe bestående af to gedigne musikere – bassist
Esben Eyermann (der desuden optrådte ved aftenens anden koncert i Sct. Catharinæ Kirke) og trommeslager Jesper Uno Koefoed.

Repertoiret bestod af en snes langsomme, jazzede melodier, såkaldte ballader forklædt som variationer over kendte hits lige fra Procul Harum ”A whiter shade of pale”, Gabriel Fauré ”Après un rêve” (efter en drøm), folkesangen ”Det er hvidt herude”, flere jazzstandarder og sidst men ikke mindst et par spændende fremførelser af tangokomponisten Astor Piazzolla, hvor den mest interessante var titelnummeret fra albummet ”Oblivion” – et nummer mange af DRs P8 Jazz-lyttere helt sikkert vil kunne nikke genkendende til.

De fleste numre blev underlagt inciterende og tangoagtige rytmer. Jordnært – og så alligevel ikke. Henrik Gundes klaverspil er blevet væsentligt mere vidtrækkende, lyrisk og luftigt, sammenlignet med den Errol Garner-inspirerede håndfaste stil, han gennem mange år har optrådt med. Det klæder ham. Ved aftenens koncert fik Gundes soloer kvalificeret modspil af Lauritsens karakteristiske anslag på orglet, der typisk bestod af rytmiske og funky riffs. Flere gange flettede de to virtuoser soloerne sammen i en form for chase, hvor de på skift udfordrede hinanden med musikalske drillerier og gensidig inspiration.

To ekvilibrister og to jazzmates, der klæder hinanden rigtig godt. Mon ikke de finder på at mødes igen? Sådan bør et rigtigt topmøde foregå!