Tekst og foto: Renè Jørgensen
15. juli 2021.

Top underholdning i gågaden

Om det var en kølig pilsner eller en is der blev indtaget, blev der sunget med, da Jacob Pedersen sammen med to lige så musikalske venner, med navnet Sun Brothers Light Trio, underholdt ud for Café Quedens Gaard. Musikken ramte alle aldersgrupper, som havde taget plads ved Isvaflen og Quedens. Bortset fra der ikke blev danset til musikken, swingede det bare helt utroligt – og folk nød det.

Ribe Handel sørger for god musik i gaden mandage og torsdage og er kvaliteten som hos de 40% af Jordan Drive, der spiller under navnet Sun Brothers Light Trio, vil gaderne bugne af musiklystige Ribe borgere og turister.  Trioen er på gaden igen på mandag mellem kl. 14 og 17, og så er der med garanti dømt underholdning.

Spilledagene mandage og torsdage fra kl. 14 – 17 begyndte i dag og det bliver Alligator Swing Band, der slutter gadearrangementerne af mandag den 9. august.

Kan man lide musik må man ikke snyde sig selv for disse musikalske oplevelser.

Pernille og Hans rockede med til tonerne fra Sun Brothers Light Trio, nogle rigtige “sprællemænd,” der kunne skabe den gode stemning. Se blot bassisten optræde til stor glæde for de lyttende gæster ved bordene, denne skønne torsdag eftermiddag. Mere og bedre sommerstemning kan der vel næppe findes.