Tekst: Johnny Tauman Foto: Johnny Tauman & René Jørgensen
26. februar 2023
Ribe-Esbjerg HH kunne have tabt meget mere end (31-40) til GOG Håndbold, såfremt udeholdet ikke havde indskiftet holdets 2. målmand og næsten hele B-kæden. Det skete efter en Team-Time-Out foretaget af Nicolej Krickau efter godt 48 minutters spil ved stillingen (22-33). Denne taktiske manøvre – ikke mindst for at skåne sine bærende kræfter – betød, at Ribe-Esbjerg HH kunne vinde de sidste minutter med (9-7).
GOG vandt målmandsduellen
Det er vigtigt, at målmændene stepper op og leverer redninger. Her tabte hjemmeholdet endnu en gang denne duel, idet Tobias Thulin stod med en redningsprocent på 38, mens de to målmænd i Ribe-Esbjerg målet samlet stod noteret for 6 redninger – og dermed på 12 og 13 %.
Sidste kontakt ved uafgjort (11-11)
1692 tilskuere havde fundet ved til Blue Water DOKKEN – og de fik mulighed for at se et tophold starte som fyr og flamme og komme foran med (0-4) – hvor Simon Pytlick tegnede sig for den første scoring. Men bagud (6-10) kom der gang i REHHs målmaskine, hvor Andreas Søgaard, Jesper Munk, Mathias Jørgensen, Morten Jørgensen og Marcus Dahlin vandt de efterfølgende tre minutter med ikke mindre end (5-1) – og holdet havde kontakt ved (11-11). Det var sidste gang – og vendepunktet blev desværre et misbrugt straffekast ved Jonas Larholm.
Kort om 2. halvleg
En teknisk fejl i tidtagningsanlægget betød, at anden halvleg blev udsat nogle minutter. Da kampen kom i gang skiftedes Simon Pytlick, Lukas Jørgensen og Nicolai Pedersen til at score – hvor den største måldifference var på tolv mål (22-34) og (23-35). Emil Grønbech viste sammen med Elvar Àsgeirsson de bedste takter – og da Arnàr Birkir Hálfdansson endelig fik spilletid, scorede han to mål på fornuftige afslutninger.
Stillinger i løbet af kampen – ca. hvert 10. minut
(3-7), (11-13), (pause 14-19), (18-27), (23-24), (slut 31-40)
Målscorere
Ribe-Esbjerg HH: Elvar Ásgeirsson 6, Emil Grønbech og Andreas Søgaard hver 4, William Aar 3, Mathias Jørgensen, Jesper Munk, Morten Jørgensen, Sune Iversen og Arnàr Birkir Hálfdansson hver 2, Jonas Larholm, Simon Birkefeldt, Marcus Dahlin og Jesper Lindgren hver 1
GOG Håndbold: Nicolai Pedersen 7, Simon Pytlick og Lukas Jørgensen hver 6
GOG imponerede publikum
Både da GOG-spillere gik til omklædningsrummene efter opvarmningen og efter kampen stod mange og ventede på deres idoler – og snakken gik om, hvem der nu havde været bedst: Simon Pytlick, Lukas Jørgensen eller Nicolai Pedersen – og om de nu alle ville give autografer.
Undervejs i kampen kunne 1692 tilskuere se “heltene” giver smagsprøver på deres skud- og fintefærdigheder. René Jørgensen har fanget disse situationer.