Tekst og arkivfoto Hasse Jørgensen, tirsdag den 3. august

Restauratør Tobias Skovmose, der driver tre restaurationer i Ribe, fik ikke lang tid som forpagter af restaurationen på den nyetablerede Mask Camp.

Den 18. juni åbnede restaurationen i Marsk Camp med Tobias Skovmose som forpagter, men til JydskeVestkysten i Tønder siger Tobias Skovmose, at han allerede på det tidspunkt vidste, at det ikke var det rigtige for ham.

Tobias Skovmose og ledelsen af Marsk Camp er skiltes efter fælles aftale som venner.

Til JydskeVestkysten siger Tobias Skovmose: – Marsk Camp har valgt at gøre det helt rigtige, hvis stedet skal blive det turist-anker i Sønderjylland, som man har planer om og understreger, at han ikke stopper, fordi han ikke magtede opgaven, eller fordi økonomien ikke hænger sammen:

– Jeg kunne bare ikke se mig i den rolle, hvor det bar hen, siger han til avisen.

I Marsk camp er der en restauration, en cafe og et desserthus. Fremover bliver det tidligere forpagter af Hostrups Hotel i Tønder og medejer af Restaurant Ros, Steffen Snitgaard, der som køkkenchef får ansvaret for restaurationen.

I Ribe driver Tobias Skovmose Brorsons Minde, Kolvig og Den Gamle Arrest.