Tekst & Foto: Johnny Tauman
7. november 2024
To kampe mod Buducnost K skal helst kaste fire point af sig, inden der er EM pause. På lørdag spiller Team Esbjerg kl. 18:00 ude mod det absolutte bundhold Buducnost K, der i gruppe B blot har opnået 1 point i 6 kampe, mens Team Esbjerg på tredje pladsen har 8 point.
Nu skal man ikke tænke – det bliver en walk-over! Hjemmeholdets enlige point blev nemlig opnået gennem et målfattigt opgør (23-23) mod ikke mindre end Györ, der befinder sig på gruppens anden plads. Det overraskende resultat blev opnået 6. oktober.
Efter weekendens kamp spilles kampene i omvendt rækkefølge – og derfor er det netop Buducnost K, som gæster Blue Water DOKKEN søndag d. 17. november kl. 14:00.