Tekst Hasse Jørgensen, torsdag den 9. juli 2026
Spirituskørsel har formentligt det sidste døgn været medvirkende årsag til to færdselsuheld i og ved Ribe.
Det første skete klokken 07,31 onsdag morgen på Koldingvej, hvor en 18-årig ung mand fra Tjæreborg var på vej ad Koldingvej mod øst. Han påkørte en lygtepæl, der stod i rabatten.
Manden kom ikke noget til, men der skete en del materiel skade. En tilkaldt politipatrulje fik mistanke om, at den 18-årige var påvirket og han blev taget med til udtagelse af en blodprøve. Hvad den visere vides ikke i skrivende stund.
Det andet uheld skete i rundkørslen ved Ringvejen i Ribe. Her kørte to biler sammen, da en 20-årig ung mand fra Vejen ramte en bil ført af en 36-årig mand fra Årre ved Varde. Politiet skønnede, at den 20-årige var påvirket af alkohol, og også han blev taget med til udtagelse af en blodprøve. Resultatet af denne kendes endnu ikke.
– Der kan gå op til 14 dage, inden politiet får resultaterne af blodprøverne, fortæller politikommissær Claus Skovgaard.









































































