Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto og Hasse Jørgensen, mandag den 4. marts 2024
To særdeles spændende og på hver sin måde aktuelle dokumentarfilm med en høj grad af lokal islæt vises nu i Ribe i forbindelse med filmfestivalen Esbjerg: DOX.
Det er filmen Copa 71 om de danske kvinders ufortalte bedrifter på grønsværen ved VM i fodbold, og som Birthe Kjems i Vester Vedsted og nu afdøde Annette Frederiksen, Ribe, er en stor del af, og så den helt nye film Før Stormfloden, som handler om Mandø og de 27 beboere på den lille vadehavsø.
De danske kvinders fodboldhistorie belyses i ‘Copa 71’, er en film der sætter spot på kvindernes ufortalte bedrifter på grønsværen. I anledning af 50-året for det historiske VM, inviterer Ribe Bibliotek til en aften med fodboldnostalgi og kvindekamp. Filmen dokumenterer det uofficielle VM i kvindefodbold afholdt i Mexico, som ikke blot lignede en fodboldfest på banen, men også en kulturel kamp udenfor.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Birthe Kjems
Efter visningen bidrager Birthe Kjems, Vester Vedsted, målvogter fra ’71-holdet og spiller i Ribe Boldklub, med personlige anekdoter og giver et sjældent indblik i en overset fodboldæra. Sammen med nu afdøde Annette Frederiksen fra Ribe, var Birthe Kjems som målkvinde en stor del af det danske hold.
‘Copa 71’ vises i Fællessalen, seminarieHuset, Simon Hansens Vej 1, Ribe, den 20. marts kl. 19:00. Tilmelding via esbjergbibliotek.dk er nødvendig for planlægningens skyld.
Før stormen
Efter overvældende interesse for forpremieren 21. februar vises endnu engang filmen Før Stormen.
‘Før stormen’ giver publikum et hjertevarmt, humoristisk og sjældent indblik i livet på Mandø, hvor kampen mod klimaforandringer og affolkning er en del af hverdagen. Beboerne på øen er vant til voldsomt vejr og oversvømmelser, men klimaforandringerne har gjort tingene meget værre og udgør nu en alvorlig, eksistentiel trussel mod den otte kvadratkilometer lille ø. Alligevel nægter mange af øens beboere at give op. De insisterer på fortsat at leve et helt almindeligt ø-liv og bevare øens unikke kultur og historie.
Filmen vises fredag 22. marts kl. 16 i Fællessalen i seminarieHuset.
Gratis adgang men tilmelding via esbjergbibliotek.dk er nødvendig.

Før stormen