Tekst & Foto Johnny Tauman
4. juni 2020

Belysningen i Sct. Nicolaj Gade og på Odins plads bliver bedre og mere sikker i fremtiden, forklarer EL:CONs medarbejder til RYK IND RIBE. – Vi færdiggjorde tirsdag opsætningen af de nye lamper langs Sct. Nicolaj Gade – det et en type, som er skabt efter model af de gamle gaslamper og med kobbertag, forklarede teknikeren, der samtidig kunne fortælle, at der var kommet tre klager over genskin fra det blanke kobbertag.

Han kan dog berolige med, at kobbertaget meget hurtigt får patinaoverflade, som fjerner ”blændende gener”.

Travlhed med opsætning

Rundt om Odins Plads opsættes en anden type – som med LED lys vil give en billigere og bedre belysning. – Hver tilslutning samles, så der ikke fremover vil give komplet mørke, såfremt bare en lampe sætter ud, forklarede medarbejderen fra EL:CON, som var hurtig til at montere.