Tekst Hasse Jørgensen, foto Rene Jørgensen. Torsdag den 28. marts.

Det blev på et par områder rekordernes aften denne onsdag, hvor Ribe-Esbjerg HH i Blue Water dokken mødte Skjern Håndbold. I øvrigt den sidste hjemmekamp i grundspillet, idet holder i den sidste ordinære kamp møder GOG på udebane.

Sune Ahrenkiel kunne byde velkommen til et rekordstort antal mennesker til spisning og spinning før kampen.

For inden kampen var godt 1100 mennesker samlet til spisning, hvor de samtidig kunne overvære det store spinningsarrangement, som klubben og Skjern Bank stod bag. Her kørte de mange ryttere ikke færre end 3.023.556 kroner ind til klubkassen, og det blev rekord. Det er omkring en million kroner mere end sidste år.

En anden rekord blev sat i hallen, hvor der var sæsonrekord med 3182 tilskuere. Desværre blev det som bekendt til et nederlag til hjemmeholdet, der ikke kunne hamle op med Skjerns gode spil.