Tekst og foto Hasse Jørgensen, onsdag den 13. februar

To butikslokaler bliver indenfor kort tid ledige på Torvet i Ribe.

Det er indehaverne af LD Design og smørrebrødsforretningen, der begge uafhængigt af hinanden har sagt deres lejekontrakter op.

Indehaverne af ejendommene, Kirsten og Preben Rudiengaard, fortæller, at indehaverne har sagt deres lejemål op af personlige årsager.

– Vi er kede af opsigelserne, for vi har været meget glade for de to lejere, og vi synes ikke mindst, at det var et godt tiltag med en smørrebrødsforretning, siger Kirsten Rudiengaard, der nu kigger efter nye lejere.