Tekst og foto Hasse Jørgensen, onsdag den 18. marts

I en ellers usædvanlig stille og rolig gågade i Ribe, kørte der onsdag middag to brandbiler med fuld udrykning.

Årsagen var, at den automatiske brandalarm i Jacob A. Riis Museet var gået i gang. Om ikke andet, så viste situationen, at anlægget, der skal evakuere gæsterne, også virkede. Ude på gaden kunne man tydeligt høre opfordringen i højttalerne om at forlade bygningen. På grund af Coronavirus var der overhovedet ingen gæster i bygningen. Der var kun håndværkere, og de kom også ud alle sammen. I øvrigt var der ingen ild, da der var tale om en fejlalarm.