Tekst & Foto: Johnny Tauman
12. juli 2022

Det var en optimistisk Søren Mulvad, som RYK IND RIBE for godt en måned siden mødtes med og drøftede en Borgerforslag. Søren fremførte, at retten til hævd på fremmed mands ejendom bør ændres, og derfor havde han besluttet at indgive et borgerforslag sammen med Søren-Louis Edelberg-Mulvad for at samle 50.000 støtter. Mandag den 20. juni lagde han sit forslag forslag på hjemmesiden Borgerforslag.dk – og siden har han jævnligt været inde og kikke på antallet af støtter.
Med den kadence, som siden offentliggørelsen til dd, når Sørens forslag ikke de 50.000 støtter inden fristens udløb ( 180-dagesperioden),- ja faktisk er der indtil videre kun 33, der har støttet forslaget, som derfor mangle 49.967. – Jeg håber, at det skyldes manglende “pressedækning”, for flere har mistet væsentlige mængder jord med afsæt i loven fra 1681 (Danske Lov, 5. bog, 5. kap.§1.-5. artikel), siger Søren Mulvad.

Begrundelsen

Da det er kommet os til kendskab, at lodsejere bevidst anbringer redskaber, solfangeranlæg, vandbassiner, garager med videre eller skyde genvej over en nabomatrikel med daglig kørsel, som overskrider matrikelskellet til pågældende ejendom, måske uden forudgående tilladelse og med loven i hånd efter 20 års forløb kan møde med en landinspektør og forlange skelændring uden kompensation. Ifølge en landinspektør, kan skel være flyttet op til 10 á 15 meter i forhold til oprindelig afsætning. Dette kan på en mark på f. eks 1 ha udgøre op til 2.500 m2 eller mere.
Det forekommer ligeledes, at landbrugere bevidst årligt pløjer en fure yderligere ind over skel og ligeledes forlanger det tilpløjede areal udleveret efter de foreskrevne 20 år. Da adskillige markveje, diger og grøfter med det svindende antal aktive landbrugere er sløjfede, er det tilsyneladende blevet vanskeligere at efterleve de afsatte skel.
Denne mulighed for at berige sig på bekostning af naboen synes ikke ubekendt, og den virker helt utilstedelig.

Fakta om reglerne

Borgerforslag.dk har siden 24. januar 2018 været en dansk forsøgsordning, der indebærer, at borgere med stemmeret til Danmarks lovgivende forsamling, Folketinget, kan fremsætte og støtte såkaldte borgerforslag med henblik på at få dem drøftet og stemt på i Folketinget. Vil du vide mere, så kan læse reglerne, som de fremgår af bekendtgørelse nr. 843 af 8. juni 2022 om en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget.