Tekst & Foto: Johnny Tauman
13. april 2021

(anden del af to)

På vej over i stuehuset, hvor Pernille har fået etableret sin hundeklinik i et stort ny renoveret lokale, fortæller parret om deres frygt for store højspændingsmaster tæt på ejendommen. – Vi ved ikke, om vi er købt eller solgt i forhold til linjeføringen.

Uddannet hundeterapeut

Pernille stammer fra Kolding, hvor hun, som hun selvudtrykker det, er født og opvokset med hunde. Hun har uddannet sig til Fysiurgisk Hundeterapeut og har åbnet sin klinik 6. april. – Jeg kan tilbyde Massage, Led mobilisering, Kranio Sakral Terapi, Genoptræning efter operation, Hvalpetjek og meget, meget mere, forklarer Pernille mens to af de store labradorhunde kommer os i møde i køkkenet.

Boet mange år i Tyskland

Pernille taler ikke med jysk dialekt – så derfor må vi lige et spadestik dybere. – Du har ret, jeg har faktisk boet i Tyskland fra jeg var 2 til 16, forklarer Pernille, der for øvrigt hedder Ludvigsen, på vej ind i klinikken. Hun tager allerede imod hunde under de skærpede restriktioner, der er pålagt de liberale erhverv. Men når restriktionerne for Covid 19 lempes yderligere, lover hun at holde åbent hus og indvie klinikken rigtigt.
Naboer og hundeejere har allerede været forbi og hilse på – så det skal nok blive en succes.

Pernille får en god snak med Cassi, mens en anden labrador ligger og ser på

Lille pige og labradorhunde

– Og en lille pige og 4 labradorhunde sammen bliver ikke noget problem, siger en smilende Pernille, der har fuld kontrol over hundene ved hjælp af teknikker, som hun også anvender som instruktør ved DCH i Skærbæk.