Tilskud til ældre- og pensionistforeninger i 2019 er nu fordelt

//Tilskud til ældre- og pensionistforeninger i 2019 er nu fordelt

Annonce

Tilskud til ældre- og pensionistforeninger i 2019 er nu fordelt 2018-12-06T11:45:18+00:00

Project Description

Tekst: René Jørgensen
6. december 2018.

En række lokale foreninger og organisationer med aktiviteter for mennesker over 60 år kan nu se frem til at få et tilskud til deres aktiviteter i det nye år. 30 ud af 33 ansøgninger fik del i de over 640.000 kr., som Esbjerg Kommune har fordelt som tilskud til aktiviteter i ældre- og pensionistforeninger i 2019.

Esbjerg Kommune har nu fordelt tilskud på i alt 642.300 kr. til aktiviteter i lokale ældre- og pensionistforeninger i 2019. Blandt de 33 ansøgninger var der ønsker om tilskud til alt fra lokaleleje og kørsel til møder og til stolegymnastik, foredrag, udflugter, tryghedsopkald og besøgsvenner.

30 ansøgninger fik del i tilskuddet, som fordeler sig sådan:

Lokaleleje: i alt 38.000 kr.

Aktivitetsbestemt transport: i alt 51.000 kr.

Foreninger med formue under 20.000 kr.: i alt 102.000 kr.

Foreninger med formue over 20.000 kr.: i alt 299.000 kr.

Telefontjeneste, besøgstjeneste og tryghedsopkald: i alt 152.300 kr.

– I Esbjerg Kommune lægger vi vægt på, at alle borgere kan leve et aktivt liv med livskvalitet længst muligt. Mange lokale foreninger og organisationer gør et stort og vigtigt stykke arbejde, som er med til at skabe livskvalitet blandt ældre. Derfor er jeg glad for, at vi også i år har kunnet bidrage med midler, som kan støtte det frivillige sociale arbejde i ældre- og pensionistforeninger, siger formand for Sundhed & Omsorgsudvalget, Olfert Krog.

For at få del i midlerne skal aktiviteterne, som foreningerne har søgt tilskud til, være afgrænset til +60-årige, tilskuddene skal gå til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte, og der må ikke være tale om en landsdækkende organisation eller en støtteforening i tilknytning til et ældrecenter.

Annonce