Tekst Hasse Jørgensen, foto Andreas Stauner Scherlund, torsdag den 11. april
Selv om der er et stykke tid endnu til arrangementet, er tilmeldingen til Stafet For Livet i Ribe Åbnet. Arrangementet løber af stablen i weekenden den 14. og 15. september.
– Vi vil gerne sætte fokus på kræft og vil derfor gerne have så mange deltagere med til årets Stafet For Livet som muligt! Vi er klar over, at det tager tid at samle folk sammen til et hold – og motivere venner, kolleger, studiekamme-rater, bekendte osv. til at være med på holdet. Derfor vil vi gerne have, at folk begynder at snakke med hinanden om at deltage i stafetten – og jo før dette går i gang, jo bedre, siger Morten Topholm, Formand for Stafet For Livet Ribe, der opfordrer til at sætte stort kryds i kalenderen!
Holdene er på banen et døgn mod kræft, og deltagerne skiftes til at gå/løbe
Alle kan stille et hold med venner, familie, kolleger, forening eller andre, som gerne vil støtte kampen mod kræft. Man bestemmer selv, om man vil løbe eller gå, og hvor mange timer den enkelte deltager er med. Alle, der stiller et hold, er med til at vise, at ingen skal kæmpe alene mod kræft.
– Det er stort og berigende at være med – det har en helbredende virkning på ens indre!, siger en Fighter, der har deltaget i stafetten i Ribe flere gange. Stafetten indledes med en fighterrunde, hvor alle nuværende og tidligere kræftpatienter går den første runde på banen iført gule trøjer. Ved at stå frem giver Fighterne håb til andre kræftpatienterne og deres pårørende om, at kræft kan bekæmpes. – Fighterne er vores æresgæster, afslutter Morten Topholm.
Se også Stafetforlivet.dk/ribe, Facebook.com/StafetForLivetRibe eller kontakt Formand Morten Topholm på mortentopholm@gmail.com.










































































