Tekst og foto Hasse Jørgensen, onsdag den 25. februar 2026

Det er ofte tilfældigheder, der fører til succes.

Det kan Rinda Klausen skrive under på. Hun har på søndag drevet Sælhunden på Skibbroen med succes i nu 20 år.

Havde Rinda Klausen ikke tilfældigvis set en annonce, hvor de daværende ejere, Tove og Folmer Hausted, søgte en kok og med småt nederst i annoncen skrev: med mulighed for overtagelse. Og havde Rinda ikke haft en insisterende revisor, Poul Hansen, var det bestemt ikke sikkert, at Rinda på søndag har stået som ejer af det kendte spisested i 20 år.

Men vejen til Sælhunden har været lang og til tider trang.

Det hele startede, da pigen fra Egebæk-Hviding som helt ung fik arbejde på et cafeteria i hjembyen. Her lærte hun revisor Poul Hansen at kende, og i parentes bemærket, er han stadig hendes revisor.

Turen til Sælhunden gik bl.a. over Tyskland og Schweitz, hvor hun som ufaglært arbejdede i restaurationsbranchen. Hjemme igen blev det til en uddannelse som tjener på Hotel Dagmar i Ribe, og her så hun pågældende annonce, hvor Tove og Folmer søgte en kok.

Jeg gemte annoncen og sejlede et halvt år med DFDS på ruten København-Oslo. – Jeg fandt ud af, at det ikke var mig at sejle, men jeg lærte meget om planlægning. Når vi havde fuldt skib, havde vi ikke restaurationspladser nok, men jeg lærte, hvordan man med tilrettelægning kan løse mange problemer.

– Hjemme igen ringede Rinda til Folmer for at høre om kokken var fundet, og om stedet var til salg. Det overraskede Folmer meget, hvor jeg vidste det, for han have sagt til ejendomsmægleren, at han ikke måtte sige noget om det. Jeg fortalte ham om annoncen, som jeg havde klippet ud, og vi aftalte at mødes.

– Det værste var ikke at overtale banken. Det var værre med revisor Poul Hansen. Han spurgte som det første, hvilke planer jeg havde. Planer? Dem havde jeg ingen af. Men Poul og jeg blev enige om, hvad jeg ville give, og vi mødtes med Tove og Folmer. Da vi gik ind til mødet, fik jeg af Poul at vide, at jeg skulle tie stille.

– Vi kunne ikke blive enige, og pludselig pakkede Poul papirerne sammen og sagde: vi går. Jeg havde svært ved at tie stille, men da vi kom ud, sagde Poul: bare rolig. Vi blev kaldt ind igen, og så blev vi enige om prisen, fortæller Rinda.

– Hvordan får man den succes, som du har haft i de 20 år?

– Da jeg startede, var der mange, der ikke gav mig mere end et år som ejer af Sælhunden, har jeg siden hørt. Men jeg er her da stadig, lyder det med et smil fra Rinda.

– Har det noget med maden, service eller udsigten at gøre?

– Jeg tror, det er en kombination af det hele. Gæsterne skal føle sig velkomne og have en god oplevelse. Er der ikke en tjener til det, kan opvaskeren godt byde velkommen og sige et øjeblik, så kommer der en tjener.

– Maden skal være helt i orden med friske råvarer lavet fra bunden.

– Hos os er vi ikke opdelt i tjenere, kokke, opvaskere og så videre. Alle hjælper hinanden. Har tjeneren et ledigt øjeblik, kan vedkommende godt hjælpe kokken med at skrælle gulerødder. Og har tjeneren travlt, kan køkkenchefen godt hjælpe med at servere. Jeg kan ikke selv stå stille, og jeg er så heldig, at det kan mine medarbejdere heller ikke.

– Jeg har medarbejdere, der godt kan finde på at gå ud og pille ukrudt, hvis der er et stille øjeblik, fortæller Rinda, der selv er med i det hele. Både i restaurationen, i køkkenet og i rengøringen.

Sælhunden har i øvrigt været restauration i 57 år.