Tekst og billeder: Annette Brøchner Lindgaard
Mandag d. 23. maj 2022
Tilbage til middelalderen på Ribe Kunstmuseum – ph.d.-projekt kan ændre historien
Museumsinspektør Katrine Bruun Jørgensen skal i gang med at undersøge et drama, som udspillede sig i fortiden og som trækker tråde til nutidens Ribe.
Hun skal nemlig i løbet af de næste tre år fordybe sig i et ph.d.-projekt, der undersøger hvordan middelalderens sprog og billeder i perioden fra 1880 til 1935 inspirerede en gruppe af kunstnere, der ikke fik den anerkendelse, de fortjente.
Katrine Bruun Jørgensen har modtaget et af Novo Nordisk Fondens eftertragtede ph.d.-stipendier, der kun uddeles en gang om året. Takket være stipendiet på knap 2 mio. kr. kan hun forske i kunst fra den periode, som Ribe Kunstmuseum repræsenterer. Men hvad er det egentlig, hun skal undersøge?
Katrine Bruun Jørgensen: Den symbolistiske billedkunstner Agnes Slott-Møller, blev afvist af datidens smagsdommere og hænger på Hotel Dagmar (hvor billederne hænger endnu), mens Fynbomalerne Peter Hansen og Fritz Syberg er repræsenterede her på det statsanerkendte museum. Det er der en væsentlig historie bag.
Med et forskningsprojekt har man mulighed for at kvalificere og måske ændre fortællingen om dansk kunsthistorie i forhold til den nye viden og den tid, vi lever i. Det projekt, Katrine kommer til at arbejde med, handler om middelalderisme i dansk kunst fra 1880-1935. Det vil sige middelalderen som emne i billedkunsten i perioden. Inspiration fra middelalderens fortællinger som de fortælles i f.eks. folkeviser. Her i Ribe er Dronning Dagmar nok det mest nærværende eksempel.
På trods af Ribes alder har middelalderen ikke fyldt ret meget på kunstmuseet og det skyldes den hidtil gældende opfattelse af, hvad der er god kunst. Middelalderismen er ikke tidligere blevet regnet som værd at have med i Ribe Kunstmuseums samling, selv om den er en del af den periode, som kunstmuseet dækker.
I perioden omkring 1900 var det kunstnere som Agnes Slott-Møller, Anne Marie Carl-Nielsen og Joakim Skovgaard, der lod sig inspirere af idealer fra middelalderen. Stærke mænd og skønne sarte kvinder.
Samtidig var der andre og mere toneangivende kunstfolk, der havde en præference for den naturalistiske kunst, hvor der var fokus på at repræsentere mere hverdagslige motiver for eksempel en mark med får eller en skolegård. En af disse smagsdommere var Karl Madsen, der var rådgiver for Ribe Kunstmuseum i 1890’erne – og som blev direktør for Statens Museum for Kunst i 1911. Madsen så de middelalderinspirerede kunstnere som bagudskuende og uoriginale.
Med projektet ønsker Ribe Kunstmuseums direktør Anne-Mette Villumsen, at byens æstetiske og historiske præg afspejles i museets udstillinger og samlinger. For at styrke Ribe Kunstmuseums unikke tilknytning til middelalderbyen Ribe, ønsker man at vise, hvordan middelalderen sætter sit præg på æstetikken i byen. Også i bygninger og kunst som er skabt langt senere.
Anne-Mette Villumsen: Meget af den kunst, der blev til i Ribe i perioden var inspireret af middelaldermiljøet i byen. Hvordan kan vi få den kunst, der udspringer af Ribe, tilbage i den kunst, vi viser på museet? Hvordan viser vi, at noget af det, som Karl Madsen valgte fra, faktisk var en vigtig del af den tid? Katrines arbejde skal både resultere i en udstilling og en bog og være med til at afgøre, hvilke malerier, der evt. skal købes ind til Ribe Kunstmuseums samlinger.
Samtidig har projektet et større kunstfagligt formål.
KBJ: Jeg har tidligere beskæftiget mig med Bondemalerstriden. Den er altid blevet genfortalt som en kunstfaglig debat, men et af de kriterier, der blev brugt, var at man så de mandlige malere som selvstændige og originale, mens de kvindelige blev forbundet med det behagesyge og det imiterede. Der var flere kvinder, der arbejdede med middelalderen og fandt et udfoldelsesrum her. Når man har afskrevet dem på grund af deres køn, så er det jo vigtigt at gå ind og stille spørgsmålstegn ved det og blotlægge nogle af de kriterier, der har været med til at definere smag.
Projektet kommer jo ikke til at ændre samfundet, men det kan være med til at skabe en bevidsthed om de forestillinger om kvindelige kunstnere, der har været til med til at diskvalificere dem. En vigtig del af dansk kunst er blevet overset på grund af kunstnernes køn – men med dette projekt vil vi gerne fremhæve deres betydning i en brydningstid i dansk kunst.
Så når Novo Nordisk Fonden har valgt at slippe et lille museum som Ribe Kunstmuseum igennem nåleøjet, så skyldes det formentlig, at projektet omfatter flere meget væsentlige perspektiver og på samme tid undersøge fortiden og fortælle kunsthistorien på en ny, anderledes og veldokumenteret måde og styrke Ribe Kunstmuseum ved at gøre samling, udstillinger og formidling endnu mere kvalitetsbetonet og forskningsbaseret.
AMV: Denne her forskning skal gøre kvaliteten af de oplevelser, vi tilbyder gæsterne, bedre. Det vi serverer, skal ikke være fastfood. Det skal være slow-food og det her er så slow-slow-food, hvor Katrine får mulighed for at bruge tre år på noget, som virkelig skal være en gourmet-udstilling i Michelin-klassen.
Der er tilsyneladende en tendens til, at vi interesserer os for middelalderens udtryksformer. Vi ser det i stort opsatte historiske fortællinger som Dronning Margrethe d. 1 eller en Tv-serie som Game of Thrones. Historien bliver fortalt på nye måder, som gør den relevant for os i dag. Et af aspekterne er kvinders vilkår og muligheder.
Når Katrines ph.d. er færdig skrevet, kommer vi efter al sandsynlighed til at opleve en meget spændende udstilling her i Ribe, hvor glemte repræsentanter for middelalderismen bliver omdrejningspunktet – herunder en række kvindelige kunstnere, der for 100 år siden blev nedvurderet og kategoriseret som bagud skuende, men som i virkeligheden blot var uden for deres egen tid – og sted.
