Tekst: Peter Holm Lindgaard
Foto: Peter Holm Lindgaard
Familiekoncert med musik og fluesmækker
Esbjerg Ensemble har det sidste år været en tur rundt på masser af skoler i hele kommunen. Især de mindre børn er blevet en hel del klogere på, hvad en violin er, en bratsch eller en xylofon. De er også blevet klogere på, hvem Dronning Dagmar var, hvordan hun kom til landet, hvordan hun døde, og at hun ikke ligger begravet i Ribe, men i Ringsted.
Lørdag kunne de yngste og børnene så tage deres forældre, onkler og tanter ved hånden og indvie dem i de samme oplevelser. Langgaard festivalen havde indbudt til Familiekoncert på katedralskolen i Ribe. På scenen sad musikformidler Ole Bartholin Kiilerich klar med sin store bog om Dronning Dagmar. Og bare rolig – han var ikke alene. Musik skal der til, så derfor var der også indbudt en gruppe veloplagte musikere fra Esbjerg Ensemble.
Ole Bartholin Kiilerich klar til at fortælle om Dronning Dagmar
Ovenpå en hurtig præsentation af de forskellige instrumenter, en øvelse, der gavnede både de yngre, men helt sikker også forældre og andre med skostørrelser over 37, begyndte løjerne. Ole Kiilerich fortalte medlevende om, at de insekter, der bevæger sig rundt ved slotsbanken langt hen ad vejen, er de samme som de, der kildrede i næsen eller stod bag myggestikkene, dengang Dronning Dagmar levede i byen sammen med sin mand Kong Valdemar Sejr. Rued Langgaard har skrevet musik, der passer til de mange insekter. Han har kaldt sin komposition for ”Insektarium”.
Ved familiekoncerten fik vi fortalt hele historien om Dronnings Dagmars forventninger til at komme til Danmark, hendes bryllup og samliv med Valdemar Sejr og den tragiske hændelse, der medførte hendes død. Undervejs blev der tid til at fange en ørentwist og et par fluer. Jo, jo – fluesmækkeren er også en slags instrument, og musikerne tog sig tid til at fange de små kryb, inden de gjorde livet surt for det glade publikum.
Både børn og forældre slappede af og hvis man ikke nåede at lære noget nyt, så var det også lige meget, for musikken var god, musikerne var fantastiske og fortælleren fik os til at både le og græde. Især slutningen blev lidt sørgelig, da vi sammen stod op og sang visen om Dronning Dagmar, der ligger i Ringsted. Mon ikke vi i fremtiden får mere af samme slags at se på programmet?
