Tekst og fotos: Hasse Jørgensen 5. september 2020.

Som unge var de alle medarbejdere i den legendariske kommunale ungdomsklub på Bispegades Skole, der havde virkelig godt tag i byens unge. Og selv om klubben for længst er lukket, ses de gamle medarbejdere stadig en gang om året. Den første lørdag i september mødes de på banegården i Ribe, og denne lørdag var det således 40. gang, mødet fandt sted. Et unikt jubilæum.

Willi Weber, der en overgang var leder af skolen ansat af nu afdøde skoleinspektør Per Werborg, fortæller, at der er omkring 25 ”gamle” medrbejdere i klubben, som stadig holder sammen og trofast mødes denne ene gang omåret. Naturligvis med afbud fra enkelte nogle år, da det kan være svært at nå det hele.

Det hele startede egentligt, når de daværende klubfester stoppede til midnat. Når festen var lukket, gik de, der havde været til stedet som tilsynsførende, over på Stenbohus og på ”stenens” bagtrappe drak man en øl eller to og rundede festen af.

Det blev optakten til de årlige sammenkomster, som har medført mange muntre episoder. Som da man et år rent symbolsk kravlede ind på banegårdsrestaurationen. I mange år gik man fra banegården til nu lukkede Fru. Mathias, og da værtshuset lukkede, fik man lavet det sådan, at Niels Toft, der forpagtede hoteldelen, lukkede op på Fru Mathias for ungdomsklubbens tidligere medarbejdere, der så kunne nyde en øl på stedet.

I dag er det sådan, at programmet for mødet dels er nogle kulturelle oplevelser, spisninger både frokost og aften samt en traditionel rafleturnering, der altid finder sted på Hotel Ribe. Her skal den, der først slår en 6’er bestille en genstand, den næste, der slåer en 6’er drikker den, og den tredje, der slår 6’eren betaler. Desuden er der en auktion over forskellige effekter.

– Og det sjove er jo, at når vi går rundt i byen og kommer på værtshuse og restaurationer, møder vi jo ofte nogle af de mennesker, der gik i ungdomsskolen, mens vi var medarbejdere, så det giver mange gode snakke, fortæller Willi Weber.

Lørdagens program bød på besøg på Ribe Bryghus og det nye Hex Museum.

Deltagerne kommer fra hele landet som f.eks. Århus, Djurs og København.

De, der plejer t mødes en gang årligt, er Peter Kummerfeldt, Willi Weber, Rene Jørgensen, Anton Enghave, Torben Madsen, Poul Christensen, Jacob Kjær Larsen, Dorthe Høggaard Buhl, Jørgen Møller, Gerda Børrild, Jette Falby Lauridsen, Peder Tørnqvist, Steffen S. Sønnichsen, Majken Axholm, Jørgen Ahlquist, Dorthe M.M. Dankert, Niels Kr. Grün, Jan Overgaard, Jørgen Lerche Thomsen, Gitte Sand Nicolaisen, Inge-Lise Andersen, Per F. Nielsen, Lars Forsberg og Keld. Poulsen.

Niels Grün introducerer på Ribe Bryghus morgenmaden bestående af rundstykker med pålæg

Billedet til venstre er fra klubturen i 1991, taget i Tange Bakker og til højre, en meget ung Peder Tørnqvist (privatfotos)