Tekst og foto: Hasse Jørgensen, onsdag den 20. juni

Tiden er gået i stå i Ribe!

I hvert tilfælde hvis du retter dig efter uret på domkirkens borgertårn.

Uret har de sidste mange dage kun vist rigtig tid to gange i døgnet. Med andre ord: uret er gået i stykker.

Problemet er, at selve urværket har ”sat” sig, og det bevirkede, at uret gik meget langsomt. Derfor valgte personalet at stoppe uret helt.

Der er tilkaldt en urmager, men hvornår han dukker op, vides i skrivende stund ikke. Så vi, der bruger uret som tidsberegner, må væbne os med tålmodighed.