Tekst Hasse Jørgensen, lørdag den 29. januar 2022
Når man færdes i trafikken, skal man huske at holde til højre. Det ved langt de fleste bilister, men der er mange, der ikke overholder den simple regel, og det kan koste dyrt.
Et af de steder, hvor den er gal, er på den tosporede Plantagevej/Trojelsvej i Ribe, og det har politiet bemærket. Forleden kostede det ti bilister en bøde på 1000 kroner at forsynde sig mod reglen. De ti bilister blev noteret på blot en time, oplyser politiet på twitter.