Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, mandag den 11. maj 2026
Den prisbelønnede skuespiller Thue Lindhardt kommer torsdag den 21. maj til Sct. Ansgar Kirke i Bramming med en helt usædvanlig forestilling om grundtvig.
Grundtvig er forfader til mange blivende kulturer og vores kendetegn som danskere. Det gælder skoler, undervisning, grundloven/demokratiet, kirken, ligestilling, foreningsliv m.m.
Grundtvig er en ener i dansk historie. Hans kamp for oplysning, for kvinder, for højskoler, Gud og Nordens mytologi har sat dybe spor – ikke kun i Danmark, men helt til borgerrettighedsbevægelsen i USA. Hans tanker lever videre og er med til at forme det frisind og fællesskab, som verden beundrer os for
Skuespiller Thure Lindhardt tager tilhørerne med på en levende rejse gennem Grundtvigs liv og virke. Med fortolkninger af salmer, digte og dagbøger – og med personlige betragtninger – åbner han døren til Grundtvigs verden: hans inspiration, hans kvinder, hans helte og ikke mindst hans ord og ånd.
Thure Frank Lindhardt er født 24. december 1974 i Roskilde. Han er uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1998. Det helt store gennembrud kom med rollen som den autistiske Brian i Kaspar Rostrups drama Her i nærheden (2000). Siden da har han haft betydelige roller i succeser som bl.a. Nordkraft (2005), Flammen & Citronen (2008), Blå mænd (2008) og Sandheden om mænd (2010). Han har desuden en omfattende teaterkarriere bag sig.
Thure Lindhardts forestilling i Bramming akkompagneres af organist Tina Christiansen
Entre på 125 kr. kan købes via mobilepay: 35665. Husk at opgive navn.






































































