Tekst René Jørgensen foto: Privat
13. september 2018
Thomas Nielsen Ribe vil skaffe penge til 10 unikke Ribe billeder.
At Thomas Nielsen er en ihærdig mand, er vist kendt af mange. Ud over at være en ivrig debattør på de sociale medier og i den skrivende presse, har Thomas gennem en årrække forsødet Ribes borgerne med de skønneste motiver fra Ribe.
Thomas Nielsen interesse for foto er også velkendt og man møder ofte Thomas på ”jagt” efter et godt motiv.
Det er lykkedes Thomas at finde en del flotte Ribe billeder hos Det internationale fotoagentur Getty Images, som har 20 unikke farvebilleder fra Ribe. Angiveligt er billederne fra 1. juli 1946. Desværre lever de af at sælge billeder og ved godt, hvad de vil have for dem, skriver Thomas Nielsen på facebooksiden.
Derfor har Thomas Nielsen taget initiativ til at indsamle pengene, for som Thomas skriver på facebooksiden donate, er det muligt at støtte med forskellige beløb. De 10 billeder vil koste kr. 7.250,00.
– ”Målet er at samle penge ind til 10 billeder, så vi kan få en digital kopi overdraget til Ribe Byhistoriske Arkiv”, lyder det fra Thomas Nielsen.
Lykkedes det ikke at indsamle penge til de 10 billeder, vil styk prisen være kr. 825,00, og der vil blive købt det antal, som er muligt at betale med det indsamlede beløb.
Se mere på:
https://www.facebook.com/donate/283013908981684/
Hvor det også er muligt at læse mere om beløbene man kan donere.
Et godt initiativ af Thomas Nielsen.










































































