Tekst og foto Hasse Jørgensen, lørdag den 16. marts 2024

De to herrer kan noget med deres instrumenter. De er ekvilibrister på guitar og banjo, og de forstår at tryllebinde et publikum.

Det gav Theessink og Møller bevis på fredag aften, da de optrådte på Ribe Katedralskole ved et arrangement lavet af kulturforeningen Quedens.

Hans Theessink og Knud Møller har tidligere gæstet Ribe, og det er en fornøjelse at høre deres bluesnumre, hvor en stor del af dem er skrevet af Hans Theessink.

Begge musikere er præmieret flere gange, og det forstår man udmærket, når man hører dem. De har spillet sammen i mange år, og det er tydeligt, at de forstår hinanden og nyder samspillet. En virkelig god aften for de mange mennesker, der overværede koncerten.