Tekst & Foto: Johnny Tauman
19. februar 2022
Selvom man ikke umiddelbart kan se det, vil tidsplanen for åbning af den nye thansen butik i Marskcentret på adressen Moltkes Allé 12 stadig blive den første fredag i marts – nærmere bestemt d. 4.
Der er masser af travlhed med at indrette den nye butik, som betyder, at antallet af varenumre øges med ikke mindre end 5.000.
Det er meningen, at åbningen vil ske med masser af festivitas.

Der er stadig gang i den gamle butik
Efter hvad RYK IND RIBE erfarer, så er der endnu ikke fundet en ny lejer til de faciliteter, som thansen råder over adressen Moltkes Allé 6.
Når talen er på lokaler og behov for aflastningscenter i RIbe, så er der flere, der undrer sig over, at Markscentret ikke kan udvides. – Ved at indgå forhandlinger med A.P. Jørgensen, kunne der måske skabes plads, under forudsætning af, at firmaet får mulighed for at indrette erstatningsarealer mod nord langs cykelstien.