Tekst Hasse Jørgensen, illustration Nationalpark Vadehavet, tirsdag den 21. februar 2023

Planerne for 450 meter høje testmøller i Vadehavsregionen vil betyde et brudt med det hidtidige store arbejde for naturbeskyttelse, der gennem årtier er gennemført i og omkring Vadehavet.

Når formandskaberne for Nationalpark Vadehavet og råd samt bestyrelser i morgen, onsdag, holder fællesmøde om sagen på DanHostel i Esbjerg, viser helt nye illustrationer, at så høje testmøller vil få en endog meget fremtrædende plads i den ellers så flade natur.

Illustrationen, der er udarbejdet af Nationalpark Vadehavet, viser, hvordan kæmpe møllen vil tårne sig op i forhold til f.eks. de store vindmøller i Måde ved Esbjerg og Ribe Domkirke. Møllerne i Måde er 200 meter høje, mens domkirken er godt 50 meter.

Hele sagen om de store testmøller er opstået, fordi regeringen har besluttet, at der skal findes nogle egnede lokaler over hele landet, hvor sådanne møller kan opføres, og her er det, at Vadehavet og bl.a. Ribe Marsken kommer ind i billedet som en mulig placering.

Sagen er endnu ikke afgjort, men det ventes, at der relativt hurtigt træffes en beslutning.