Tekst Hasse Jørgensen, foto Museum Vest, mandag den 10. juni 2024

Ikke alene er Ribe nordens ældste by, men Ribe rummer også Danmarks ældste bindingsværkshus, Terpagers Gård, der igen rummer Danmarks ældste igangværende og privatejede købmandsbutik.

Egentlig var man af den opfattelse, at Danmarks Ældste bindingsværkshus også lå i Ribe nemlig på Nederdammen, men den bygning må nu se sig distanceret.

Terpagers Gård blev efter købmand Parmo Pedersens død overtaget af familien Bladt-Hansen, der siden overtagelsen har gennemført en omfattende restaurering af den gamle bygning. Det er den restaurering, der har afsløret alderen på huset, der med afstand – som det hedder i en pressemeddelelse fra arkæologerne ved Museum Vest – er Danmarks ældste bindingsværkshus.

Terpagers Gård på Mellemdammen 18 i Ribe en af byens mange fredede gamle købmandsgårde, hvor caféen Terpager & Co i dag har til huse. Arkæologer fra Museum VEST har fulgt det omfattende restaureringsarbejde og udtaget prøver fra husets tagkonstruktion til datering.

Resultaterne foreligger nu og viser, at huset rummer væsentlige dele af et stort gavlhus fra senmiddelalderen. Den forreste del af dette hus blev opført i 1442, mens den bagerste del blev tilføjet i 1457. Det er overraskende gammelt og betyder, at Terpagers Gård, med afstand, er det ældste kendte bindingsværkshus i Danmark, skriver overinspektør Morten Søvsø i pressemeddelelsen fra museet.

I pressemeddelelsen hedder det videre: Terpagers Gård består af et gavlhus i to etager på 15 såkaldte fag, de afsnit som bindingsværkets stolper opdeler konstruktionen i. Til gavlhuset hører et sidehus på tre fag, hvor porten er placeret. Bindingsværket er fremstillet af egetræ.

Ved istandsættelsen, der indledtes efter et ejerskifte i 2016, har Terpagers Gård fået genskabt sin portåbning, hvor overliggeren, den såkaldte porthammer, fortæller, at huset blev opført af Rådmand Niels Terpager og hans hustru Else Hansdatter Vandel. Portens dør ring i bronze bærer årstallet 1671, der er blevet anset for at være husets opførelsestidspunkt.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Dørringen på porten er et smukt arbejde i højrenæssance-stil. I forbindelse med Niels Terpagers ombygning af gården blev dørringen forsynet med bygherres initialer N og T på hver side af løvens hoved. Derunder årstallet 16 og 71 og forneden EHDW for Else HansDatter Wandel. Foto: Museum VEST.

Allerede i 1960’erne fandt restaureringsarkitekten Hans Henrik Engqvist ud af, at husets bindingsværkskonstruktion rummede ældre dele, som han daterede til midten af 1500-tallet. Bjælkelaget over husets kælder stammede fra dette ældre hus.

Hen over vinteren 2023 har huset fået skiftet taget. I den forbindelse har arkæologer fra Museum VEST fulgt arbejdet og registreret de forskellige spor, der fremkom på tagkonstruktionen.

Bindingsværkshuse er fremstillet som samlesæt, hvor tømmeret blev tilhugget på byens tømmerplads. Når et fag var færdigt, blev hvert enkelt stykke tømmer forsynet med et indhugget mærke, som fortæller, hvilket fag, stykket hører til. På den måde udgør tømmermærkerne husets samlevejledning.

Tagværket i Terpagers Gård viste sig at indeholde, hvad der ved første øjekast var et virvar af tømmermærker. Det skyldes, at huset igennem sin lange historie har fået forandret sin tagkonstruktion. Ved flere lejligheder har tagkonstruktionen været skilt ad, og hver gang har man indhugget nye tømmermærker for, at genopsætningen af tømmeret skulle blive korrekt.

Arkæologerne undersøgte hvert enkelt af spærene og hanebåndene, fotograferede og registrerede de enkelte mærker og deres plads i konstruktionen. På den måde blev det muligt at analysere sig frem til, hvilke mærker, der hørte sammen og dermed få styr på tømmerets oprindelige placering i konstruktionen.

– Det gjorde os i stand til at forstå husets bygningshistorie, fortæller Morten Søvsø.

Det viste sig, at gavlhuset på 15 fag bestod af to dele. De forreste otte fag ud til gaden og sidehuset med porten udgjorde ét afsnit, der blev opført af Niels Terpager i 1671. Af dette afsnit var det dog kun sidehuset med porten, som blev opført fra nyt i 1671. De forreste otte fag af gavlhuset rummede et ældre sæt tømmermærker, som viste, at denne del af huset måtte stamme fra et ældre hus på stedet, som allerede Hans Henrik Engqvist var nået frem til.

Der er foretaget dendrokronologisk datering af tre prøver fra hanebåndene. Fældningsårene for de tre træer var ca. 1438, vinterhalvåret 1439/40 og vinterhalvåret 1441/42. Det tyder på, at huset blev opført i 1442. Dette ældste hus havde samme størrelse som det efterfølgende. Det ældste sæt tømmermærker bestod af øksehugne romertal mod vest og indstemmede firkanter mod øst.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Prøven P1 fra hanebåndet i spærfag fem fra gadesiden. Træet er fældet i vinterhalvåret 1439/40 e.Kr., og prøven rummede i alt 80 årringe. Det vil sige, at træet spirede i 1360 e.Kr. Foto: Museum VEST.

Gavlhuset fra 1442 var på otte fag i to etager og havde højstolper til begge sider. Tagværket var udstyret med to vandrette hanebånd.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto af Terpagers Gård fra omkring år 1900. I døråbningen med hvidt skæg den daværende ejer Tobakshandler Ad. Clausen. Efter foto i museets arkiv.

Den bygningsarkæologiske undersøgelse har vist, at gavlhuset efter udvidelsen i 1457 bestod af i alt 19 fag. Det var omkring 27 meter langt og lidt mere end otte meter bredt svarende til over 200 m2 i grundplan. Huset var i to etager foruden det store tagrum og omfattende altså næsten 600 etagemeter.

Det vides ikke, hvem der i sin tid opførte det store gavlhus, men formentlig var det en af Ribes købmænd, som i 1400-tallet tjente gode penge på studehandel. I 1571 ser huset ud til at have været beboet af en af byens to borgmestre, Hans Pedersen Fanninger.

Indtil nu var det et andet hus i Ribe, nemlig Nederdammen 31 fra omkring 1490, der havde titlen som Danmarks ældste bindingsværkshus. At Terpagers Gård har vist sig at være næsten 50 år ældre var en stor overraskelse. Det kaster lys over en periode af Danmarks bygningskultur, alle troede for længst var gået til grunde.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Gårdsiden af Terpagers Gård omkring år 1900. Til højre ses den knægtbyggede langside af gavlhuset på 15 fag, som opførtes kort efter 1671. Det er et sent eksempel på anvendelsen af de for Ribe karakteristiske, sparremønstrede knægte. Efter foto i museets arkiv.

Næst efter København er Ribe med sine 124 fredede bygninger den by i Danmark, som rummer flest fredede huse. De er beskyttet af bygningsfredningsloven Ejerne af dem er fritaget for grundskyld og oppebærer et årligt fradrag for vedligehold, som dog langtfra altid opvejer udgifterne til at vedligeholde en fredet bygning efter lovens bestemmelser.

De øvrige, ikke-fredede huse i Ribes bykerne er omfattet af en kommunal bevaringsdeklaration fra 1963, som fastlægger, at bygningernes ydre fremtræden ikke må ændres uden tilladelse fra byrådet.

Disse bestemmelser er den primære årsag til, at Ribe fortsat kan kalde sig Danmarks bedst bevarede middelalderby, som hvert år tiltrækker en stadig stigende mængde turister.

De dendrokronologiske undersøgelser af foretaget på Moesgaard Museum af dendrokronolog Jonas Ogdal Jensen fra MOMU Science.