Tekst Hasse Jørgensen, onsdag den 26. august 2026

Spillestedet Termansens i Sønderportsgade er nu klar med efterårets sæson, og der er sammensat et både særdeles spændende men også meget varieret program, der byder på mange forskellige genrer indenfor musikken.

Spillestedet har i øvrigt et godt samarbejde med både Jazzin’Ribe og Pakhuset, fortæller indehaveren af Termansen, fortæller Martin Schack, der føjer til, at det er et samarbejde man på spillestedet er meget glade for.

Efterårets program byder både på kendte og nye navne, samt arrangementer, som er kendte og blev en succes. Det gælder f.eks. ”Vinyl venner vender vinyl”.

Der lægges ud på fredag den 28. august med BOOKSTORE SESSIONS ”Dyiana”

DIYana er det selvstændige projekt fra den ukrainske singer-songwriter Yana Dryupina, som er bosat i Danmark. Siden hun flyttede til Danmark for fire år siden, har hun studeret på MGK Kolding og er nu på vej ind i sit tredje år på Syddansk Musikkonservatorium (SDMK), hvor hun samarbejder med en fremragende gruppe af medmusikere.

I stedet for at holde sig til én genre omfavner DIYana den musikalske frihed. Hendes sange blander indiepop, folk, alternativ musik, jazz, singer-songwriter-elementer og alt det andet, der bedst tjener fortællingen. For DIYana betyder det at begrænse sig til én genre eller musikalsk retning også at begrænse selve sangskrivningsprocessen og musikken.

Med støtte fra to danske kunstlegater indspillede DIYana sin debut-EP sammen med musikere fra SDMK. Udgivelsen på seks sange udforsker identitet, det at begynde forfra, moderskab, migration og det at finde humor i svære øjeblikke.

Fredag den 4. september går det løs med fredags jam, hvor alle, der har lyst, kan komme og være med til hyggeligt, musikalsk samvær.

Entreen til både BOOKSTORE SESSIONS ”Dyiana” og fredags jam er 50 kroner, for studerende er det gratis.

Den 9. september går det løs med vinylvennerne, og derefter går det slag i slag hele efteråret, hvor sæsonen slutter af med en række julearrangementer i december.

Den 5. december er det Hans Backeroth og Ole Koch Hansen, der kommer med Scandinavian Christmas.

Lørdag den 19. og søndag den 20. december, er det Martin Schack og Thomas Fonnesbæk med flere, der står for julejazz, og tredje juledag er det Jazzin’Ribe, der slutter efteråret og første del af vinteren af.

Du kan læse mere om programmet på www.termansens.dk eller på Facebook.