Tekst og fotos: Bo Børsen Hansen, Ribe den 19. juli 2026.

Hver torsdag morgen mødes de “helt voksne” tennisspillere 60+ i Ribe Tennis Klub for at nyde spillet, træne tennisslag og hygge sig med hinanden. Der bliver gået til den på tennisbanen af de rutinerede spillere og bagefter nydes kaffe og rundstykker, som det ses på billedet neden for.

Tennis veteranerne får morgenmad

Tennis veteranerne får morgenmad

Tilsvarende mødes bordtennisveteranerne året rundt tirsdag og torsdag formiddag i Ribe Bordtennis Klub i Fritidscentret.

Peter Åkjær Nielsen møder som regel tidligt kl. 630 og vasker bordene af og sætter nettene op og reparerer dem hvis nødvendigt,  inden de første spillere melder sig kl. ca. 7-730. Og så dukker de øvrige op løbende op i løbet af morgenen og formiddagen.

Peter oplyser at der ofte er 30-40 veteran 60+ spillere til bordtennistræning. Da der blot er 6 borde bliver de nødt til at spille double og kan ikke spille single. Men her i ferien er der mange der er bortrejst, så der er plads til også at spille single. Undertiden får veteranerne adgang til at sætte borde op i hal 2 og så hjælper det på muligheden for også at spille single.

Veteran 60+ ved bordet

Veteran 60+ ved bordet

Det er som billederne viser særdeles sundt og livsbekræftende for de ældre medlemmer af både tennisklubben og bordtennisklubben at holde sig i gang.

Og de bliver flere og flere….heldigvis.

I bordtennisklubben udgør 60+ afdelingen således efterhånden cirka halvdelen af klubbens medlemmer.

Veteranerne udfører meget frivilligt arbejde som f.eks. Peter Åkjær Nielsen i bordtennisklubben – noget som måske som ikke altid bemærkes af de øvrige medlemmer, fordi veteranerne træner om formiddagen.

Tak for det.