Tekst: Johnny Tauman                 Foto: Ove Detlevsen (optagelser fra 1. februar 2019)
4. februar 2019

RYK IND RIBE har stillet en række spørgsmål i et Åbent Brev” – vi gengiver her nogle af spørgsmålene og svar fra Esbjerg Kommune, som er fremsendt af Miljøchef Christina Egsvang Føns.

Spørgsmål

Ribe Amt havde klare regler for at skære rør og fjerne grøde og ikke mindst tømme sandfangene ved Varming / Seem, så sandet ikke ville få mulighed for at flyde videre ned i natureservatet ved Damhus og Mølledammen.
Hvilke tiltag er der taget for at have kontinuerlig oprensning i sandfangene?

Svar fra Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune har videreført den grødeskæring og den tømning af sandfanget ved Seem (det ved Varming blev nedlagt af Ribe Amt i forbindelse med etableringen af dét ved Seem).

Spørgsmål

Er der lavet beregninger, der viser hvilke behov, der er for at fjerne sandaflejringer, hvor både Stampemølleåen og Tved Å løber ud i hovedvandløbet? Eller betragter man ikke i oplægget længere strækning fra Skibbroen til Ringbroen som åens hovedløb?

Svar fra Esbjerg Kommune

Den strækning hører til Ribe Vesterå. Sandfanget i Seem, i kombination med sandfanget ved Fritidscentret, er netop anlagt for at hindre at større sandmængder lægger sig steder, hvor det er mere vanskeligt at håndtere. Det har siden midten af 1990’erne vist sig at være en god løsning.

(Fortsættelse med flere svar følger).