Tekst & Foto Johnny Tauman
27. december 2018

RYK IND RIBE sætter i en række artikler fokus på Ribe Kammersluse, diget og ikke mindst vanddybden i Ribe Å. I den forbindelse har RYK IND RIBE forelagt en række spørgsmål for de relevante myndigheder.
Til at få svar på spørgsmålet om, der kan ændres i kammerslusens fysiske opbygning, har vi spurgt Esbjerg Kommunes Teknik & Miljø om følgende:
Hvis der skal mere vand i åen, så kan det jo ikke ske med de nuværende porte, som jo presses op af bagvandet. Kunne det tænkes, at der blev etableret et sæt porte, som vender modsat? Beslagene fra sådanne porte findes jo stadig.

Vejchef Mads A Sørensen har samlet alle svarene fra medarbejderne og skriver bla til RYK IND RIBE.:
”Det er korrekt at der tidligere har været monteret sådan et sæt modsat rettede porte. De sad mellem de indre stormporte og de små sluseporte, lige i overgangen mellem slusekammeret og de ydre hoveder på slusebygværket.”

Kun brugt én gang

Mads fortæller, at deres funktion sandsynligvis var, at man kunne stuve vand op i åen, men de blev så vidt vides kun brugt én gang (så vidt vides engang i 1970’erne). Der opstod imidlertid et problem, idet vinden gik i øst, og der opstod et langvarigt lavvande i havet. Det betød et stort vandpres på portene fra åen (og intet vand på ”havsiden”), så man ikke kunne åbne dem igen før en mindre sommerstorm gav tilstrækkeligt højvande i Vadehavet.

Portene blev fjernet

”Ved næste renovering, formentlig omkring 1978, blev de fjernet. Teknisk set var de altså ikke nogen optimal løsning. De ville også forhindre passage af både, der jo ellers har fri passage ved lavvande,” lyder det fra forvaltningen.

Natura 2000 forhindrer nye porte

Vej & Park chefen påpeger, at Ribe Vesterå i dag er et højt beskyttet vandløb med både snæbler, laks og lampretarter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området. Etablering af en opstemning ved brug af porte vurderes ikke at være i overensstemmelse med den beskyttelse disse og andre arter skal gives, da det vil fungere som en spærring. Sådan en spærring vil blokere for dyrelivets vandringer, samt risikere at skabe aflejringer opstrøms, til skade for plante- og dyreliv.

Mio.kr er brugt

Afsluttende lyder det: ”Der er i alle de sydvestjyske vandløb brugt mange mio. kr. det seneste årti på at fjerne spærringer i form af stemmeværker og styrt. Etablering af en ny spærring på så kritisk et sted som starten af Ribe Å-systemet vil ikke være foreneligt med beskyttelsen af vandløbet og dets dyreliv.”

Temaet fortsættes 28. december